Min første mxer:
En NA fra 1997 - 1,6
Den havde kørt 47.000 da jeg købte den i 2004 og var fantastisk pålidelig - de sidste 15.000 km kørte den med et greddy-turbokit. desuden havde den en gul koni-undervogn og 17\" dotz fælge.
Desværre overså jeg en trailer, der skete intet med mig, men begge airbag blev udløst hvilket var med til at gøre skaden dyr nok til at erklære den totalskadet. På det tidspunkt havde bilen lige rundet 240.000 km uden udskiftning af andet end almindelige sliddele.
Den næste blev denne:
En NC 1,8 fra 2006 med 18.000 km på tælleren.
Den importerede jeg fra tyskland og den blev holdt helt standard, jeg solgte den efter at den lige havde rundet 30.000 km - selvfølgelig også uden nogle problemer
I handlen fik jeg denne i bytte:
En NA 1,8 fra 1994 med servo, elruder og elspejle. Desuden havde den en bilstein undervogn og 16\" alufælge.
Bilen havde kørt 147.000 km da jeg fik den og jeg nåede kun at køre 250 km i den. Det var ellers en fin velholdt bil som kørte fantastisk - den havde spær på bagtøjet hvilket gav en mærkbar forskel.
Da jeg købte min første mx-5 var den anden kandidat en 4. generations Camaro, men da jeg var pendler var den knap så oplagt et valg.
Det blev til en Mx-5 da dens fantastiske køreegenskaber, gode pålidelighed og rimelige benzinøkonomi, var den perfekte pendlerbil til mig. Jeg har kørt mellem 130 og 170 km dagligt i de sidste 6 år og syntes at de 2 timer dagligt gav langt mere mening bag rattet i en sportsvogn på små snoede sogneveje end på motorvejen i en kedelig diesel.
Nu har jeg fået nyt arbejde og skal til at cykle, så derfor står der nu en V8er i garagen. Men det er stadig en rød sportsvogn
Det er en 1997 Chevrolet Camaro Z28 5,7 der har kørt 108.000 km
Det ville selvfølgelig være urimeligt at sammenligne køreegenskaberne med en Mx-5, men jeg var positivt overrasket over hvor godt den ligger på vejen - den vejer trods alt 1500 kg og er en anelse næsetung, men faktisk styrer den fint neutralt og med 288 hk og spær er den også ganske dygtig til at drifte
Men tak for vores saglige og tåbelige diskussioner vi har haft her på siden - og for de gode råd undervejs
