De der \"hog rings\" er godt nok trælse at få ud, og når man så skal samle det hele med strips igen, det kræver lidt øvelse men det kan da lade sig gøre uden det helt store bøvl - tager bare lidt tid. Var flere gange jeg tænkte \"åh åh, nu går der noget i stykker!\" - men det holdte sgu, lige indtil sidste strips i sædet skulle strammes. Man skal nemlig stramme stoffet fast til nogle skinner nede i puden/skummet og da den sidste strips skulle strammes røg den skinne lige pludselig op af skummet - \"ups\". Så måtte jeg binde skinnen fast til bagsiden (undersiden) af sædet, med en strips - det gik fint nok.
Det lykkedes mig at få det til at se ordentligt ud igen, vil jeg da mene. Så nu er jeg spændt på om man sidder bedre med frisk skum. Jeg ved da hvertfald at eventuelle prutter i sædet, fremover kun kan komme fra mig selv
Her er lidt billeder af operationen:


