Bare det at få de rigtige stumper hjem og få dem til at passe til en \"europæisk Miata\" har givet en sine udfordringer...
Lige nu er min store udfordring at kølertemperaturen bliver for høj.
Normalt skal temperaturen ligge omkring 90 grader C.
Når jeg har kørt en tur og har målt kølertemperaturen med min laptop sat til Hydra styreboksen (har vel at mærke kørt stille og roligt, så turboen stortset ikke hele tiden kører uden tryk), ligger temperaturen mellem 98 og 102 og sommetider er den kortvarigt helt oppe på 106 - 108 grader.
Det første jeg gjorde var at købe en PWR køler fra Flyin Miata, som har ca. dobbelt så stor køleflade, hvilket jeg regnede med ville få temperaturen bragt markant ned, men desværre gav det det intet resultat overhovedet.
Vi prøvede så at skifte termostaten, som åbner ved 94 grader, med en ny som åbner ved 88 grader. Termostaten der blev skiftet så ikke godt ud og virkede til ikke at åbne ordentligt, så jeg troede naturligvis at problemet hermed var løst. Men nej, temperaturen var stadig alt for høj. Der var dog den forskel at temperaturen af og til kommer ned på omkring 95 grader, men oftest ligger den omkring 98 - 102 grader og er stadig af og til oppe på 106 - 108.
Jeg har til nu prøvet følgende:
- Monteret større og bedre køler med Redline Waterwedder i kølervæsken.
- Sikret mig at der ikke er luft i systemet og at der ikke er bøjede slanger.
- Monteret en 22 PSI cap på køleren (så den holder helt tæt).
- Tjekket at blæseren trækker luft udefra og ind.
- Skiftet OE termostaten, som åbner ved 94 grader C, med en som åbner ved 88 grader C
- Jeg har tjekket at vand og luft temperaturen er den samme ved start, og begge er præcis ens, så en defekt føler er også ude af billedet.
Yderligere info:
- Vandpumpen blev skiftet inden montering af turbo kittet, så den er sprit ny.
- Kittet er et FMII GT3071-R turbo kit med 750cc benzindysser, Hydra Nemesis styrebox, FM dual fuel rail, Wiseco stempler og Carillo rods fra Flyin Miata.
- Turbo kittet er pt. sat til 12 psi.
- Blandingen ved boost er til den fede side og der er ingen banken, nor what so ever.
- Køre på 99 oktan (både mig selv og bilen).
- Blæseren er standard (det kunne være at der skulle to kraftigere blæsere i i stedet for, men det BURDE ikke være nødvendigt).
Alle input, spørgsmål og forslag skal være meget velkomne!
