Jeg havde min \"mazda mekker\" (kærestens far) med ude og køre i MX-5'eren idag, for lige at høre hans mening om en sjov lyd jeg oplever.
Det er svært at forklare, men det er en slags \"sang\", han mente at det kom fra gearkassen. Jeg kan kun høre lyden ganske svagt i 2. gear ved ca 3000 rpm, men i både 3., 4., og 5. gear er lyden tydelig og kun når der er belastning på motoren - til gengæld også lige med det samme. Altså hvis man bare triller afsted ved normal fart, så er den der. Slipper man gassen, går lyden væk. Giver man lidt gas igen, bare for at holde sig kørende, så er lyden tilbage.
I starten tænkte jeg mest af alt på at det måtte være en utæthed i udstødningen, sådan synes JEG det lyder - men han var uenig og mener altså at det hører sammen med gearkassen.
Så mit spørgsmål er, hvad er mest realistisk at den fejler, når den har gået ca 145.000km? Vi har tjekket gearkasse olie, og der er rigeligt.
Jeg læste noget med en gummi manchet der kunne blive mør og få en masse sjove lyde til at komme frem, hvordan tjekker man den, og vil det kunne være det - eller vil sådan en give konstant lyde, og ikke kun i nogle gear?
Det er i øvrigt mest kun til at høre når kalechen er oppe - vil tro pga vindstøj osv det ikke kan høres med den nede.
