Den store bolt i krumtapakslen er spændt med et helt sindssygt moment og er desuden pladret ind i Loctite fra fabrikken.
Sidder motoren stadig i bilen? Hvis den gør er det ikke noget problem at få bolten af.
Du sætter din topnøgle på bolten og sætter et rør eller lign. på topnøglens håndtag som forlænger.
Forlængeren skal være lang nok til at den rammer gulvet i en forholdsvis flad vinkel.
Du sætter dig ind i bilen og drejer nøglen et ganske kort øjeblik. Bare nok til at starteren når at tørne motoren ca. en kvart omgang.
Så går du ud og drejer den bolt af, som på magisk vis nu er blevet løs.
Husk at brug Loctite og momentspænde bolten efter foreskrifterne når den skal på igen. Den skal VOLDspændes!
Et tip mere til udskiftning af tandremmen:
Tag en skarp hobby kniv og snit den gamle rem over på langs mens den stadig sidder på. -Altså så du faktisk får to remme af den halve bredde siddende. (tørn motoren rundt efterhånden som du snitter remmen)
Løsn remstrammeren og fjern den forreste del af remmen.
Skub den nye rem ind hvor den halvdel af remmen du lige har fjernet sad.
Skær den sidste halvdel af den gamle rem over og fjern den.
Skub den nye rem helt på plads.
Spænd fjederstrammeren igen.
Og vupti! Du har lige skiftet rem uden at skulle spekulere på om tænderne på dine knasthjul har rykket sig!
Freestyler