http://thansen.dk/product.asp?c=1875935 ... =553619443
Cirka 2 stykker á 15cm høje og 40cm lange i hver dør. Og det virker FREMRAGENDE! Nu siger den ikke længere \"jeg falder fra hinanden om lidt, jeg gør!\"-når døren lukkes, men nærmere et mere rigtigt og hurtigt \"klonk\" når de lukkes. Lækkert. De skal bare have lidt med en hårtørrer så bliver de fleksible og nemme at forme til dørens bette kurve.
Til gengæld fejlede mit forsøg med at optimere elruderne noget så grusomt. Hvis noget, er de blevet endnu langsommere nu.
Passagerruden havde det med at når den kom til bunds, begyndte den at sige \"takke over\"-lyde. Dertil har den så tilføjet at hvis man kører ruden i bund, kan den altså ikke komme op igen, medmindre man hiver i den til den får fat. Jeg forsøgte at rense skinnerne i begge dører med noget ståltråd med klud omkring, jeg synes egentlig ikke det var så nemt som antaget. Men da jeg troede det var gjort fint nok, sprøjtede jeg noget valvoline smørrelse derned som jeg fik fra et reservedelslager, han sagde det var velegnet til den slags. Resultatet er endnu langsommere vinduere. Hvis de var sløve før, er de næsten pinlige nu.
Men jeg kunne simpelthen ikke greje hvorfor passagerruden takker over, ser ud til at være sat en motor på det system der normalt hejser ruden. Og det er ikke sådan et system hvor der går noget på kryds, men en slags kæde der kører rundt inde i et rør der er åben på bagsiden (hvor det er umuligt at komme til), så det er nok fyldt godt op med snask og skidt. Bare umuligt at rense.
Tror jeg forsøger om jeg kan finde noget ordentligt fedt der dur, til formålet, give den lidt af det. Hvis ikke det hjælper på hastigheden, må jeg vente indtil det går mig tilpas nok på til at skifte hele det el-rude hejs system, der er jo allerede trukket strøm derud fra kontakterne.
I røret til venstre der lige er oppe og vende, kører den kæde der styrer ruden på en eller anden magisk måde. Og til højre derfor kan man se den ene skinne ruden kører i, den er vel under 1cm bred og ret umulig at komme til at rense.

