Synsmanden var flink og sagde at jeg ikke skulle betale noget, men bare komme tilbage når jeg havde rettet det og så kunne vi jo lige prøve igen. Han foreslog mig at skifte klodser/skiver da en skive muligvis var skæv.
Som sagt så gjort, jeg fik nye skiver/klodser fra Andreas og påbegyndte udskiftingen i morges, som jeg har prøvet flere gange før. Men så begyndte det at blive surt.
Først ville stemplet i højre bagkaliper ikke strække sig nok ind til at passe ned over de nye klodser. Jeg gjorde ellers som foreskrevet med justeringsbolten og en klemme, men den ville ikke det sidste. Til sidst blev jeg gal og tog skruetvingen i brug og så kom den. Venstre side gik som smurt, som det også plejer.
Så skulle det prøvekøres. Der lød en ret høj skurrende lyd fra højre bagbremse og ved nærmere eftersyn i garagen viste det sig at bremseskivens nav gik imod ankerpladen, noget jeg aldrig har set før. Under næste prøvetur var det nu venstre side der skurrede! Et nærmere eftersyn afslørede intet, så jeg skilte alt ad og samlede det igen. Skiven og klodserne var dog besynderligt varme, modsat højre side. Den larmede stadigvæk under tredje tur.
Tilbage i garagen viste det sig at også den gik en smule imod ankerpladen ved skivens nav, så jeg rettede pladen til med en hammer.
Så holdt lyden endelig op og jeg kørte til syn. Sådan da, for der kom lige et enkelt piv fra venstre side en sjælden gang i mellem. Synsmanden kunne nu konstatere at højre side bremsede fint, hvorimod den nu var gal med VENSTRE side når man brugte håndbremsen. Fodbremsen virkede upåklageligt. Han mente det nu kun er et spørgsmål om at justere håndbremsen i venstre side.
Og i den forbindelse har jeg to spørgsmål/bemærkninger. For det første: hvordan er det nu at man helt korrekt gør den slags?
For det andet observerede jeg at når jeg drejede de nye skiver rundt med håndkraft på bagakslen, så kørte de skævt rundt! Selvom de var helt klemt ind mod navet. Jeg prøvede med de gamle skiver og også de gjorde det.
Jeg har aldrig hørt om nye skiver der er skæve, så hvad kan det så være. Er hele mit bagtøj \"skævt\"
Hilsen ham, der har tabt manken i frustration
