Tandremsskift - hvad skal tjekkes i forbindelse med

Eksempelvis raslelyde, motor, ubalance i dæk etc.

Redaktør: Softtop

Tandremsskift - hvad skal tjekkes i forbindelse med

Indlægaf UlrikK » ons 30. jul 2008 17:27

Den sidste månedstid har jeg haft en irriterende lyd ude fra motorrummet, det lyder som et leje der er ved at gå sig en tur. Jeg smuttede så ned forbi mekanikeren forleden, og han mente lyden kom fra et af de hjul der driver tandremmen. Derfor blev vi enige om at det nok var bedst at få skiftet tandremmen og hjulet hurtigst muligt, hvilket blev næste onsdag.

Jeg kan huske Claus anbefalede at vandpumpen blev skiftet når remmen alligevel var af, hvilket jeg har bedt dem om. Men er der andre ting der er fornuftigt at skifte / tjekke i forbindelse med tandremskift?
UlrikK
 
Indlæg: 146
Tilmeldt: ons 14. maj 2008 16:23

Indlægaf Viggoman » ons 30. jul 2008 18:50

Oliepakningen på krumtappen (sidder lige bag tandremshjulet på næsen af krumtappen). Den bør skiftes! + ny vandpumpe + nye remhjul til tandrem. Oliepakningerne på knastakslerne bør også skiftes. Desuden nye drivremme til generator og servo.

Køleslangerne får ved samme lejlighed et eftersyn og en gennemskylning af kølesystemet + ny kølevæske vil også være relevant.

Hvis du har problemer med HLA'erne er det også nu der skal tænkes over om de skal pilles ud og tjekkes. Hvis du ikke har udtalt HLA støj så lad være.
NA92 Silverstone - sommer DD
NA92 Silverstone - tracktoy
NA91 Mariner Blue - Blueman (solgt og savnet)
\" Less is more!\"
Brugeravatar
Viggoman
 
Indlæg: 1031
Tilmeldt: fre 5. okt 2007 11:34
Geografisk sted: Hareskovby

Indlægaf Claus » ons 30. jul 2008 22:50

PS: Husk der sker INTET hvis tandremmen knækker....altså, jo bilen stopper med at køre, men der går ikke noget i stykker, som knækkede ventiler eller smadret topstykke - ja du kender sikkert skræk historierne fra alle andre bilmærker.
Mazda MX-5 Miata 10th Anniversary Model årgang 2000
http://autospeed.com/cms/A_109797/article.html
Brugeravatar
Claus
 
Indlæg: 1669
Tilmeldt: ons 31. mar 2004 17:21
Geografisk sted: Roskilde

Indlægaf UlrikK » tors 31. jul 2008 07:41

Tak for svaret :-) Jeg har lige snakket med mekanikeren, og han var allerede på forkant med tingene. Så vidt jeg forstod havde han allerede bestilt de nævnte reservedele hjem. Eneste han \"brokker\" sig lidt over er vandpumpen. Men den koster ikke ligefrem det vilde, og så kan man jo ligeså godt få det skiftet med det samme.

Han havde ikke regnet med at skylle kølesystemet igennem, men var enig i at det var en god ide at få fikset samtidig.

HLA'ere var / er så lidt et fremmedord, så vidt jeg kan forstå er det en form for genvindings system i motoren. Jeg læser med i Altid's motor tråd, og efter hvad jeg kan fornemme er det temmelig nemt at høre hvis der er problemer. Umiddelbart er den eneste unormale lyd det remhjul, så springer nok HLA'erne over i denne omgang.

Jeg havde også regnet med at nå 90.000 km på tandremmen, netop fordi I allerede har beroliget mig med at det ikke betød det store hvis den gik. Men det pivende remhjul giver mig spat, så nu skal det altså skiftes. Desværre ødelagde det lidt planerne om at sende bilen over til det store service hos Au2fast. Min sædvanlige mekaniker er dog en ven af familien, og laver et rigtig godt stykke arbejde, så det skal nok gå. Virker næsten til at han glæder sig til at få den ned, han mumlede også noget om at han nok skulle give den en god lang prøvetur efter han var færdig ;-)
UlrikK
 
Indlæg: 146
Tilmeldt: ons 14. maj 2008 16:23


Tilbage til Problemer og løsninger

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster

cron