Min umiddelbare plan (som dog kan være forkert) kommer lidt naturligt af at jeg jo er væk fra bilen i 3-4 uger af gangen alligevel. De par gange jeg har været det indtil videre og hvor den har holdt i Hamburg lufthavn, har batteriet fint holdt strøm hvertfald og nemt kunne starte igen, men der har så heller ikke været decideret frost, så vidt jeg ved.
Men nu får den lov at blive i garagen fra om et par uger og så til det blir godt vejr igen - lige undtagen en enkelt køretur engang imellem, kan jo nok ikke lade den helt være, både pga. lyst men også behov.
Nå, men jeg regner hvertfald med enten at købe sådan en \"battery optimizer\" eller tage den jeg bruger på MC'en, og sætte til batteriet, så sørger den for at vedligeholde batteriet så det hvertfald ikke løber tør og går helt død pga. kulden.
Vindue ved jeg ikke lige med, tror jeg lader bilen være lukket, måske skal man åbne en halv centimeter? Når den holder i tørvejr og der ikke kan komme vand ind, er det måske ikke så farligt at have den helt lukket, hvad siger erfaringen? Ellers vil jeg lige lufte ordentligt ud i den engang om måneden og nok også starte motoren lidt i tomgang, evt. køre en tur hvis vejret er godt og/eller der ikke er noget salt ude.
Jeg tror der er mange guidelines til hvad man bør/skal gøre med sin bil i vinterhi, men jeg tror samtidig også der er lidt religion i det og der nok ikke er ret mange der gøre ALLE tingene når det kommer til stykket
Som Lennart er jeg også interesseret I at høre hvad folk gør, så man kan gøre det bedre selv, når det nu er første vinterhi med MX-5'eren...