af altid6 » ons 7. jan 2009 15:52
Sådanne en Swift racer koster 170.000 kr. også kommer alt det sjove bagefter med dæk, fælge, reservedele, brændstof, transport, forplejning osv. osv. Ved ikke om man kan købe en legend racer til trackday brug, men ellers er de købt ind, for at der skal startes en ny løbsserie. Dette bliver nok en af de billigste løbsserier at deltage i, men det koster stadig nogle knaster. 1600 Challenge er stadig nok noget af det billigste man kan deltage i (udover folkerace). En brugt bil, fuldt klar til race ligger imellem 30.000 og 50.000 kr. At holde den kørende med de udgifter der nu er til det, koster imellem 60.000 og 90.000 kr. pr. sæson. Har undersøgt om man kan tilmelde en MX-5 til 1600 challenge, men desværre siger reglementet at bilen som standard skal være udstyret med bagsæder. Så kunne man tilmelde en MX-5 i det svenske sportsvogn mesterskab, da der er en klasse kun for MX-5. Her køres med biler som er indregistreret, så det er muligt at køre i bilen frem og tilbage fra løbende. Eneste problem er bare at alle løb er i Sverige og nogle af dem et godt stykke oppe i Sverige. Dyrt at køre sin bil frem og tilbage og endnu være hvis man sætter den i hegnet oppe på Mantorp Park, så er der langt hjem uden en support bil og en trailer.
Ja dansk motorsport kunne godt bruge er los bag i for at komme lidt igang igen, tror desværre at det bliver en sløv sæson. Der er rigtig mange DTC teams som har trykket sig og ikke stiller op i 2009. Det er for dyrt og der er finanskrise. Kongeklassen i dansk motorsport bliver nok en tynd kop the i 2009. Det samme kan siges om Rally. Der er vist kun 2 DM rally afdelinger på 2009 programmet, virkelig også en nedtur.
Black Edition 1,6 fra 93 - Solgt juli 2013
Projekt racerbil 1,6 fra 93 - Købt november 2012
Vi ses på banen.
Hilsen Jesper