jeg har idag prøvet ovenstående bil. Jeg synes der er nogle punkter jeg vil fremhæve og må indrømme at jeg endnu ikke er 100% overbevist om at det er min næste bil (måske regnvejr også har noget m. det at gøre).
Bilen, en 2003 NB 1,8'er m. 25.000 km på tælleren, kører fantastisk godt og har en fremragende undervogn. Den 6 trins gearkasse tiltaler mig bestemt også - ligeledes baghjulstrækket. Go-kart fornemmelsen og det at du har hele bilen inden for rækkevide er virkelig også et stort pluds. Bilen har dog noget svært ved at stå fast i 1-3. gear (regnvejr), hvilket kom en del bag på mig (særligt i 3. gear). Den er dog herlig nem at holde styr på grundet undervognens opsætning, så ingen problemer hermed.
M. mine 195cm er pladsen dog noget trang, så mit hår rammer lige indersiden af kalechen når denne er oppe. Ligeledes kan jeg ikke holde og rattet og dreje en fuld omgang (mine knæ er i vejen). Hvordan er jeres oplevelse af pladsen - vil dette være et problem i dagligdagen og hvad med når kalechen er nede (fartvind, insekter etc. i panden
Før jeg køber en NB’er, skal jeg selvfølgelig have prøvet at køre i bilen m. kalechen nede. Oplevelsen af bilen vil sandsynligvis være noget anderledes.
Mht. motorkraften så synes jeg egentlig at 1,8’er passer meget godt til bilen. Den er jo ikke nogen raket, men med meget mere effekt må det hele da gå op i hjulspind?
Når man ser på årgang 1999, så er det kun Anniversary modellen, som har 6 trins gear – er dette korrekt forstået?
Mvh/TK
PS. Der er ikke meget forumaktivitet – skyldes det at brugerne er på ferie?
