Der er jo rigeligt med opskrifter på hvordan man vækker en \"tør\" motor til live. I de fleste tilfælde tror jeg at diverse \"værkstedsråd\" risikerer at give flere problemer end det lidt slid de forhindrer, hvis vi ikke snakker garagefund/genopbygget motor.
Så vidt jeg husker så anbefaler de fleste bilmærker at man starter motoren og kører umiddelbart herefter UDEN tomgang, men selvf holder belastningen nede inden motoren er driftvarm.
Om så en koldstart slider som 100 km's kørsel så er det dels ikke ret mange koldstarter pr vinter vi snakker om, dels er der rigeligt med km i mazda's motorer.
Jeg vil sige
Sørg for at batteriet ikke dør. Dvs enten et par opladninger i løbet af vinteren, en vedligeholdeseslader ala C-tek's eller afbryd strømmen.
Start kun bilen hvis du kan køre den godt varm. Dvs. hellere vente en uge eller to mere fremfor en gang tomgang der bare giver fugt og sod.
Og tag den så ellers ud og nyd det gode vejr når du kan.
Hvis man endelig skal gøre noget hjemme i garagen kunne man måske tage strømmen til benzinpumpen og tændspolerne hvis det er muligt og så lade starteren trække motoren lidt rundt for at cirkulere olien, men om det reelt smører ved jeg faktisk ikke, jeg kunne mistænke olietrykket for at være for lavt.
Men hvis ikke man kan afbryde begge dele så skal man lade være. Uforbrændt benzin vil fjerne oliefilmen og jeg mener at have læst at spolerne kan tage skade af at arbejde uden tændrør.
Løsningen er selvf at finde to bukke og løfte bagenden af bilen op på dem og så sætte bilen i gear og lægge en mursten på speederen. Så bliver gearkassen og diff'et også smurt og motoren kokser ikke til pga tomgang. Smart, ikk?
