Nå, nu har jeg jo startet tråden, så kan jeg jo ligeså godt sørge for at holde den opdateret.
Min mekaniker har nu gennemgået dytten for mig, og det ser jo lovende ud.
Bremser er i fin form og bunden havde han aldrig set flottere på en 20 år gammel bil.
Motor, gearkasse og bagtøj er fuldstændigt uden oliespild, så det er jo godt nok.
Til gengæld er der dælme hul i udstødningen, og her gik jeg bare og syntes at den lød godt. Panelerne er færdige i førersiden og der er et lille hul i den anden side, så mail er sendt til Andreas og regner med at panelerne skal hjem fra ham.
Hvilken udstødning skal man ha? Den skal ikke være helt stille og må gerne give et brøl fra sig når man er i det humør, men ellers rimelig stille ved cruising.

Iøvrigt skal den helst være til fornuftige menneske penge, jeg har jo ikke betalt afgiften endnu.
Så kom den på plader, nu skal vi bare have genskabt tilliden til den lille røde.