jepperimmen skrev:DÅRLIG stil at nedgøre biler der er til salg hos danske sælgere - både hos forhandlere og private.
Synes i selv det er fedt når i sætter jeres bil til salg at de kvikke hoveder på Five-speed liiiiige føler behov for at fortælle at "den der bil er da godt nok alt for dyr"???
Nu synes jeg heller ikke, at der er nogen, der har nedgjort bilen, men jeg vil da ikke afvise, at man måske kan læse det sådan, hvis man vil.
Jeg oplever mere diskussionen som principiel: Har MX'5'eren, eller vil den nogensinde få, en klassikerstatus, der betyder en relativ høj og/eller stigende pris for særligt velholdte eksemplarer med et lavt km-tal? Andre mener ikke, at de to ting nødvendigvis har noget med hinanden at gøre.
Som udgangspunkt ser jeg ikke noget forkert i, at vi diskuterer prisniveauet på vores biler her på forummet; heller ikke når der er tale om konkrete eksempler fra forhandlere. Jeg synes Andreas er en flink og dygtig gut, men han driver også en forretning på markedsvilkår lige som alle andre forhandlere med MX-5'ere til salg.
Forestil Jer følgende: Et medlem her på siden finder en bil, han/hun er interesseret i hos en tilfældig brugtvognsforhandler, og opretter en tråd her på forummet, hvor der spørges ind til, hvad vi synes om bilen/prisen. Hvem ville ikke give sit besyv med?
En sidste kommentar: Når man sætter en 21 år gammel NA'er til salg for 200k, så må man forvente, at det genererer noget debat. Pure and simpel. Alt andet ville være mærkeligt.
- Tom