Hej Knud
Serviceniveauet her i forumet er jo højt, så nu har jeg været i Silkeborg og kigget på bilen.
Det er ganske rigtigt Hans Ole fra Skive, der er den tidligere ejer. Det betyder også at den tidligere har haft en stor hækspoiler monteret med gennemgående skruer i bagklappen. (Mazda har den liggende og du kan få den med gratis..) De har oplakeret bagklappen, men du kan tydeligt se reparationen indefra og faktisk også udefra: Til venstre på klappen er der små korn at se hvor et af hullerne er lappet. Ud over det er bilen i meget flot stand.
Jeg har ikke kravlet under bilen, men det er da værd at undersøge om den har fået en undervognsbehandling - det er generelt en god ide at få gjort hurtigst muligt i bilens levetid også selv om den evt. ikke kører om vinteren.
Jeg kunne forstå at du er langt i dialogen med Kenneth Pedersen. Du må gerne hilse fra mig - jeg købte min af ham for tre år siden og vi har sammen tidligere på året arrangeret MX-5 klubbens besøg hos Mazda Silkeborg med prøvekørsel af den nye model. Jeg har fået en god behandling af Kenneth.
Fin bil, men jeg synes selvfølgelig du skulle spare 50.000 og købe min istedet for

Den er mindst ligeså velholdt og der er ½ times kørsel fra Brande til Silkeborg - du er velkommen forbi, hvis du alligevel er i det jyske.
NB-FL - 2004 - 1.8 Sport - Lots of modifications..