Det skal jo understreges at dette er en fuldstænig subjektiv vurdering...
Min:
1997 NA 1,6 med 90 hk, 17\" alu og 35 mm sænkningsfjedre.
Den anden:
2007 NC 1,8 med 160 hk, 18\" alu og 35?mm sænkning... (foldetag)
Udseende: NC'eren er fantastisk flot, kan ikke finde de mindste skønhedsfejl ved den uanset hvilken vinkel jeg ser den fra men det kan jeg sådan set heller ikke ved NA'eren, omend ikke alle kan se det charmerende i klaplygter, så synes jeg det er en fed ting som gør at den ikke ligner alle de andre biler...
Komfort: væsentlig bedre end NA'eren, turbulens i kabinen er det samme som i NA'eren men der er noget mindre general støj, især med klaptaget på. Servo og elruder samt go stereo tæller også op.
Der er ikke mærkbart mere plads i kabinen, heldigvis! for man føler sig hjemme bag rattet med det samme
Motor/gear: Meget overraskende virker NCeren ikke hurtigere, selvom den helt sikkert er det, det skyldes jo nok at den er nyere, mere komfortabel og mindre støjende... - men med 70 hk til forskel burde den føles noget hurtigere... Tilgengæld lyder den godt, men effektkurven er lidt for jævn, den ville føles frækkere med et lille knæk på kurven, så kræfterne ikke blev udviklet så linært.
Gearskiftet er ligeså lækkert som i NA'eren, faktisk går det en smule lettere.
Køreegenskaber: ikke nær så skarpe som NA'erens, servoen giver en okay fornemmelse af styringen, men undervognen er noget blødere og den reagerer langsommere på styreinput. Selv med DSC (Dynamic Stability Control ) slået fra bliver bagenden inde på plads i 2. gear?! den skrubber bare en smule over forhjulene og uanset hvad man gør bliver røven på plads. liiiidt kedelig hvis man spørger mig!
Konklusion: NC er en herlig bil, som kører væsentlig bedre end de fleste biler, men den mangler noget af den simple roadster følelse som NAeren besider, der er efter min mening gået lige rigelig meget komfortabel personvogn i den, især med foldetaget...
Men for de fleste mennesker er den nok lige i øjet.
Men den er superflot designet, kører og lyder godt - så hvis i har 400K for meget så smut bare ud og køb den
Ved samme lejlighed prøvede jeg også en peugeot 207cc, efter 5 min havde jeg simpelthen fået nok! selv med 18\" hjul gyngede den rundt og havde køreegenskaber som en våd grydesvamp
Bagsæderne er vist kun til indkøbsposer, med sædet i den rette position for mine 185 cm stødte forsæde og bagsæde sammen! desuden har den samme gorilla syndrom som franske biler altid har haft, man sidder simpelthen dårligt.
Bvadr...

