Vejgreb

[the chicken]

Hvis trædefladen er den samme, er friktionen jo også den samme uanset om du drejer eller kører ligeud?

100 cm2 er vel 100 cm2 - uanset om de ligger i længeretningen eller bredderetningen?

[hasse]

Den største del af vægten (for ikke at sige hele vægten, hvilket ville være tilfældet, hvis vi kørte på fælgene) og dermed også friktionen er lodret under navet/akslen, altså på tværs af vognen.
Istedet for fælgene lad os sige massive jernhjul. Fælgene har jo horn, som den vil \"køre\" på.

[the chicken]

aha, jamen så er der jo også mere vejgreb i brede dæk iflg. tegningen, hvor brede dæk har trædefladen på tværs af bilen

[hasse]

Det mener jeg heller ikke, at jeg bestridt. Når vi taler om tør vej.
Og det viser sig i svingene, eller hvis man kører sidelæns op til det røde trafiklys.

[the chicken]

Jamen ligger trykket da så i længderetningen i regnvejr?

[BB]

Hvis trædefladen er den samme, er friktionen jo også den samme uanset om du drejer eller kører ligeud?

100 cm2 er vel 100 cm2 - uanset om de ligger i længeretningen eller bredderetningen?

Hvis bare verden var så enkel.

Meget forenklet så er det bredde dæk en fordel i tørvej, mens at i vådt føre er det en anden situation. Men det konkrete dæk, temperatur, camber, toe-in og affjerdringsparametere som pre-load, dæmpning osv. spiller også ind.


Kontaktarealet kun er en del af hvad der bestemmer vejgreb eller friktion om man vil. Heldigvis er jeg fristet til at mene, for det er sjovere at finde gode løsninger på komplekse problemer end på simple

Jeg har gravet lidt på nettet og fundet en, synes jeg, god forklaring der går noget videre end den s30 vi kender. Kig her: http://www.carbibles.com/tyre_bible.html (Den relevante sektion er ca. 2/3 nede på siden, søg evt. efter "Fat or thin" vha. CTRL-F)
Det er forøvrigt en rigtig god side at blive klog på, ikke kun omkring netop vores diskussion.

[hasse]

Fremragende side.
Naturligvis influerer alle de ting, du nævner i 2. afsnit ind.

Du glemmer dog den vigtigste faktor:

HAM BAG VED RATTET.

SÃ¥ fik vi raketvidenskaben med ind. Det er lige min kop te (sammen med Sweet Dublin).

Du har fuldstændig ret i dine betragtnninger om gode løsninger osv.
Men JEG synes også, det er sjovt at forstå dem.

PS.:
UNDSKYLD.
Jeg mener ham/hende bag ved rattet.

[Claus]

På det billede som er scannet ind, der ser man 2 dæk, i forskellige bredder og i 2 forskellige størrelser på fælg og profil.
Lad os antage at diameteren på de 2 størrelser er identisk, så vil det bredere dæk altså have en større trædeflade - men det er måske også sådan det skal læses ?

[hasse]

Nej Claus.
Klik ind på Chickens henvisning.
(Altså ud over, havd der er i denne tråd).

PS.:
Hvorfor Fanden har jeg/vi ikke kaldt det kontaktflade istedet for trædeflade? Behøv's ikk' besvaret.

[Claus]

Ja, hvis de ikke har samme dæktryk og lign, så vil de jo heller ikke være identisk i diameter....men så lad os antage de begge er af stål og uafhængig af lufttryk og lign..altså begge er lige runde og samme omkreds...altså som 2 dæk vil være så vil det som er bredere altså have en større kontakt til vejen....det er altså facts.
Så kan det godt være den ene fælg er 14\" og den anden er 17\" for selve diameteren justeres jo af profilen.
Det er derfor jeg ikke kan forstå det aftryk der er på billedet...

[hasse]

Helt enig i den med stålhjulene.

En given kontaktflade (trædeflade) har jo en næsten fast bredde, tværs på vognen.(medmidre man kører den helt ned på dæksiderne).

Så når dækket skal reagere på det nedadgående tryk - 250 kg pr. hjørne . sker det i vognens længderetning.
Der kommer luft i dækket:
Så \"finder dækket selv ud af\", hvor mange kvcm og dermed tryk pr. kvcm, der skal til for at skabe balance med det nedadgående tryk på 250 kg.
Og de centimeter kommer i længderetningen.

Der kan sikkert indføres en masse raketvidenskabelige indvendinger mod denne forklaring.

PS:
Hvis kontaktfladen er 1 kvcm, skal der være et tryk på 250 kg/kvcm for at få ligevægt.
Hvis kontaktfladen er 25 kvcm, skal der være et tryk på 10 kg/kvcm for at få ligevægt.

OSV.

Den med raketvidenskab gælder også her.