Det er godt nok ikke min MX5 men nu er jeg vant til at få hjælp herinde og folk plejer at være så gode til at hjælpe så håber det er ok.
Jeg har også en Porsche Boxster som er baghjulstrukken som MX5'eren. Den anden dag begyndte den at lave nogle dunklyde fra \"højre baghjul\" eller bagtøj.. I hvert fald bagest og det lød til at komme fra højre side.. Det kom kun i perioder og mest når den var varm, jeg havde den så oppe men vi kunne ikke rigtigt lige umiddelbart hurtigt se noget. Min kammerat mener det er inderst knokkelled på trækakslen men ham jeg købte den af's mekaniker mener det er bremserne da der lige er skiftet til vinterhjul. Der havde været en lyd for lidt over et år siden magen til denne, men den forsvandt og de kunne intet finde. Der mente de det var bremsen.
Hvad kunne i komme med af gode ideer her?
Jeg prøvede at dreje frem og tilbage, det gav ingen forskel og selv om jeg slap gassen forsvandt det ikke anden gang, første gang gjorde det...
(Kørte 2 ture)
Det mystiske er at det nu er væk da jeg kørte hjem ude fra ham hvor vi havde den oppe med dunkkraft, men det holder jo ikke lige i længden så jeg skal have fundet ud af hvad dælen det er..
Håber i kan give lidt hjælp trods det er en Porsche.. Kan ikke finde et Porsche forum lige umiddelbart der er til at få hjælp i.
Mvh.
Henrik

