Jeg ser at tre synsmänd står i en lille gruppe foran bilen og betragter den og nikker anerkendende, et godt tegn tänker jeg.
Op med bilen og jeg skynder mig ind under liften sammen med synsmanden for at se hvordan det ser ud. Förste gang faktisk at jeg er under bilen for alvor og det skal blive interessant at se hvordan alting ser ud . Får en positiv bemärkning fra min ven (synsmanden) om at \"den ser vel nok sund og fin ud\" og ingen rust overhovedet. Styrekugler, bärearme osv. er ok og ingen problemer overhovedet. \"Det er ikke ofte vi ser disse miata'er og dem vi ser fejler aldrig noget\" siger han, det er söd musik i mine öre.
Ned med bilen, mig i passagersädet og en lille \"prövetur\" med synsmanden bag rattet rundt om anlägget inden bremsekontrollen som viser venstre frem = 2,0, höjre frem = 2,2, venstre bag = 1,3 og höjre bag = 1,2. Siger ikke mig noget andet end at värdierne tilsyneladende er ok og bilen er endelig godkendt.
Synsmanden overräkker mig synsprotokollet og siger \"hvis du passer på den MX'er så har du en fantastisk fin bil i mange år\", \"Det skal jeg göre og tak for idag\" siger jeg, knapper taget ned og körer ud i forårssolen
samtidig med at hun (bilen alltså) får et kärligt klap på intrumentbrädtet, \"Godt klaret min lille ven\" siger jeg og stolt det var hun (og mig også). 
