@JK
Rød kaleche på en rød bil, er bestemt heller ikke noget for mig.
SÃ¥ fik jeg taget mig sammen her i weekenden. Den nye kaleche er monteret, og den er bare flot.
Det er ikke svært, men omstændigt og tager tid. Jeg lagde meget ambitiøst ud med at tage nogle billeder. Jeg havde valgt at afmontere hele stellet, og arbejde med det på et tæppe dækket havebord.
Efter kun 1½ time, lå stellet også \"pelset\" på havebordet.
Men så vil man lige slibe, grunde og male de få steder der er rusten. Gøre bilen ren og polere steder det ellers ikke er til at komme til. Rense og lave smårep. på rain railen. Gummi listerne fik lige \"det gyldne snit\" hvor man lægger fugebånd inden i. For derefter at lime dem sammen igen med silicone. Så bliver de spænstige igen, og kan atter slutte godt tæt til side ruden. Så det kommer til at tage tid, lang tid.
Jeg brugte også en del tid på at fjerne popnitterne mellem kaleche og rain rail. Dem helt ude i siderne var besværlige, på trods af \"Dremmel\" m.m. Den hurtige løsning blev et stemmejern, der nok skal slibes nu...

Men lad være med at skille disse to dele, før I har det hele ude. Fjern kalechen, stativ og rain rail i et stykke, og det hele vil være meget lettere. Har set på ebay at der i USA kan købes rain rails til ca 120$. Sådan en ny en tror jeg at jeg hopper på.
Jeg havde jo fået en CD med med vejledning og et hav af højopløselige billeder. Problemet var bare at kalechen ikke helt ligner den på billederne

Nogle af forskellene skyldes at min har glasbagrude, og der derfor er 3 sider dårlige fotokopier vedlagt. Der skal bores nogle huller i stellet og nogle stropper skal popnittes fast, p.g.a glasbagruden.
Husk lige at have ekstra 3 og 4mm popnitter, set er irriterende at skulle ud og skaffe disse en søndag kl 15.30
Ja men ellers så er det jo bare at montere i omvendt rækkefølge.
Tror godt at jeg vil kunne klare det på 5-7 timer næste gang, især hvis det så også er samme type som den man piller af.
Men alt i alt brugte jeg faktisk nok nærmere noget der ligner 20 timer, incl. de ting der blev ordnet ved samme lejlighed.
Men ta' lige et kik på billedet, det er det hele værd!
Blev endda ringet op af en kvindelig kollega der mente jeg havde fået ny bil. Nej sagde jeg den er stadig 18 år gammel
Så hvis man kan stå fornuftigt med det, og har værktøjet og kan bruge det. Så kan det godt klares. Hvis ikke man er lidt snild med hænderne, tror jeg det er bedst at lade være.
Om jeg selv ville gøre det igen...ja da, når den tid kommer.