Musik er jo meget individuelt, men jeg kan da godt afsløre hvad der ofte kommer ud af mine højtalere:
AC/DC holder, men mest til en snoet landevej hvor den får lidt krudt - feks. Highway to Hell
Ellers er landevejen fed til nogle klassiske turbo-80'er numre som Top Gun soundtracket, Roxettes Joyride, Dire Straits Money For Nothing, etc.
Cruising af Strandvejen ved solopgang der er Sort Sols Let Your Fingers Do the Walking fantastisk. Noget Air eller Deep Forest er bestemt også passende og så Orbitals Halcyon.
På Vestergade og den slags bykørsel tror jeg at Nephew, Natasja, DAD og andre danskere ofte vil lyde fra mine højtalere. Kører man den hårde stil med op på siden af MC'ere med rygmærker ved stoplyset, så er det bare fuld skrue på George Thorogoods Bad To the Bone!
