Historien er således: jeg kommer hjem fra Afghanistan og skal have synet dytten, så jeg kan få plader på igen. Til det formål skal jeg dog have ordnet lygterne, så jeg beslutter at køre forbi Andreas og installere de low-pofile jeg altid har hungret efter.
Han foreslår at kigge lidt på bilen først, nu hvor den skal til syn. Så up she goes og så indtræffer tragedien: rust! Jeg vidste godt der var lidt rust i vangerne og sidepanelerne, men havde slet ikke begrebet omfanget. Det stod bestemt til at redde, men det ville bedre kunne betale sig at købe en ny og så lade en med forstand på svejsning overtage bilen. Efter at have gennemgået de forskellige muligheder med Andreas, kørte jeg hjem i hvad jeg vidste ville blive min sidste tur i min lille skat. En tragisk oplevelse!
Nu er jeg så ude og lede efter en ny NA'er, uden rust! Jeg har til formålet allieret mig med Andreas, således jeg kører bilen forbi ham og får hans uforbeholdne mening. En anden option er, at han flikker en bil sammen af det han har til at stå, da jeg helst vil holde mig under de 100000 kr.
Efter købet af en ny bil, vil jeg så overføre alle de forbedringer jeg har lavet ved den gamle tøs (udstødning, shock mounts, KYB AGX, butterfly osv) inden den sælges. Og så står den på en undervognsbehandling som det første
Hvor har jeg dog lært meget om prioritering og livets nedture i disse dage
