En epoke er forbi

Diskussion af alt om Mazda MX-5

Redaktør: Softtop

En epoke er forbi

Indlægaf Danny » søn 8. mar 2009 21:32

Jeg må med bævrende stemme offentliggøre, at jeg sælger min tro følger, min første mx-5'er og min første bil i det hele taget. Jeg køber dog en ny, men for pokker hvor er det dog bittert.

Historien er således: jeg kommer hjem fra Afghanistan og skal have synet dytten, så jeg kan få plader på igen. Til det formål skal jeg dog have ordnet lygterne, så jeg beslutter at køre forbi Andreas og installere de low-pofile jeg altid har hungret efter.

Han foreslår at kigge lidt på bilen først, nu hvor den skal til syn. Så up she goes og så indtræffer tragedien: rust! Jeg vidste godt der var lidt rust i vangerne og sidepanelerne, men havde slet ikke begrebet omfanget. Det stod bestemt til at redde, men det ville bedre kunne betale sig at købe en ny og så lade en med forstand på svejsning overtage bilen. Efter at have gennemgået de forskellige muligheder med Andreas, kørte jeg hjem i hvad jeg vidste ville blive min sidste tur i min lille skat. En tragisk oplevelse!

Nu er jeg så ude og lede efter en ny NA'er, uden rust! Jeg har til formålet allieret mig med Andreas, således jeg kører bilen forbi ham og får hans uforbeholdne mening. En anden option er, at han flikker en bil sammen af det han har til at stå, da jeg helst vil holde mig under de 100000 kr.

Efter købet af en ny bil, vil jeg så overføre alle de forbedringer jeg har lavet ved den gamle tøs (udstødning, shock mounts, KYB AGX, butterfly osv) inden den sælges. Og så står den på en undervognsbehandling som det første :!:

Hvor har jeg dog lært meget om prioritering og livets nedture i disse dage :cry:
92' NA med AGX, Butterfly, Superpro og FM mounts.
Danny
 
Indlæg: 547
Tilmeldt: fre 29. apr 2005 13:25
Geografisk sted: Videbæk

Indlægaf Claus » søn 8. mar 2009 23:07

Ja, du fortjente bedre end at opdage rustproblemerne, men du har min store respekt for dit arbejde sydpå og håber du finder dig en rigtig smuk model :D
Mazda MX-5 Miata 10th Anniversary Model årgang 2000
http://autospeed.com/cms/A_109797/article.html
Brugeravatar
Claus
 
Indlæg: 1669
Tilmeldt: ons 31. mar 2004 17:21
Geografisk sted: Roskilde

Indlægaf Tore » man 9. mar 2009 09:03

Jeg føler med dig. Det bør ikke overgå nogen! Jeg tror jeg skal have booket en gang rustbeskyttelse med det samme.
BRG NA 1,8 '95
Brugeravatar
Tore
 
Indlæg: 406
Tilmeldt: ons 7. jun 2006 13:50
Geografisk sted: Østjylland

Indlægaf MrT » man 9. mar 2009 10:34

Trist :( Til gengæld synes jeg det er dejligt at høre at oplevelsen ikke har \"skræmt\" dig væk fra MX-5, og at du allerede har mod på at lede efter en ny lille 5'er. Det er selvfølgelig lidt surt at det kommer til at koste dig ekstra, men jeg håber du finder en der er super god, i det mindste!


(Og nu er jeg også glad for at jeg lige har fået lavet rust i bagskærme og bagpaneler, pyha!)
MX-5 '93 - Miata
Brugeravatar
MrT
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons 9. apr 2008 10:16

Indlægaf Sydvestjyden » man 9. mar 2009 11:12

Det lyder da skønt at du vil have en NA igen.

Jeg har en fra 98 som kun har gået 92000, hvis du er intereseret. Har ikke rigtig plads til den mere da jeg også her en NB og en MBG.

De skal jo helst alle stå i tørvejr og varme!

Jens
Sydvestjyden
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: tirs 3. mar 2009 16:14
Geografisk sted: Bramming

Indlægaf hasse » man 9. mar 2009 11:33

Begynder nogen at tænke i rustbehandlingsbaner, så se bl.a. dette link:
http://www.five-speed.dk/Forum3/viewtop ... behandling
Hasse
1990, Crystal White.
hasse
 
Indlæg: 3950
Tilmeldt: lør 10. apr 2004 22:21
Geografisk sted: Den anden Verden

Indlægaf Danny » man 9. mar 2009 15:20

Tak for støtten, den luner. Selvfølgelig skal jeg have en ny 5'er, oplevelsen har ikke skræmt mig det fjerneste. Den har tilgængæld lært mig, at jeg var en ung klovn da jeg købte den for 5 år siden og brugte pengene på det sjove istedet for det der var nødvendigt. Nok er der rust i min gamle bil, men ikke nær så meget som de fleste andre 19 år gamle biler.

Jeg har lige nu kig på nogle forskellige biler, specielt én. En rød 93'er med 137000 km på tælleren, nyere kalibre med helt nye skiver og klodser, knap 30000 km siden sidste tandremsskift, den gode krumtap (modsat min gamle), vinylkaleche med glasrude (incl. rudevarme) og 17\" fælge. Bilen er importeret for 2 år siden fra Schweiz og solgt til den nuværende ejer af Au2fast. Servicebog medfølger, med dokumentation lige fra barnsben af.

Lakmæssigt kunne den være pænere og den har nogle ganske små buler enkelte steder. Falmet er den dog ikke. Motorhjelmen har haglslag fra sin tid i Schweiz, så der overvejer jeg at ombytte den med min nuværende hjelm. Motoren kører fortrinligt, uden lækager, mislyde eller underlig opførsel under forskellige påvirkninger.

Jeg havde den ovre ved Andreas i dag, så han kunne se den an. Han synes jeg burde købe den, men påpegede noget jeg også selv havde bemærket. Der er nemlig lidt rust i sidepanelerne ved bagskærmen, dog ganske lidt og noget han nemt kunne ordne. Resten af undervognen og panelerne er dejligt rustfrie.

Til en pris på 69000 er den bil kraftigt i min kikkert, jeg har faktisk allerede forhandlet mig til en pris på 65000. Dermed ikke sagt at jeg ikke er åben for andre muligheder, men jeg synes jeg har støvsuget de gængse bilsites for konkurrencedygtige tilbud.

@ Sydvestjyden

Jeg har desværre et loft omkring de 100000 kr og jeg kunne forestille mig, at din 98'er med så få kilometer i sig ligger på den anden side af det beløb? Er det for øvrigt en 1.8'er eller en 1.6'er?

Jeg ville jo i fremtiden gerne tune på en 1.8'er, men de billigste ligger på de hundredetusine. Jeg har faktisk kun set én nede i det prisleje og den befinder sig ubelejligt nok helt ovre i den modsatte ende af landet. Så er det alligevel stadig mere rentabelt at lave det berømte swap, det kunne godt finde på en dag.
92' NA med AGX, Butterfly, Superpro og FM mounts.
Danny
 
Indlæg: 547
Tilmeldt: fre 29. apr 2005 13:25
Geografisk sted: Videbæk

Indlægaf Viggoman » man 9. mar 2009 18:49

Det køb lyder ikke helt ved siden af. Hvad fik du for den rustne?
NA92 Silverstone - sommer DD
NA92 Silverstone - tracktoy
NA91 Mariner Blue - Blueman (solgt og savnet)
\" Less is more!\"
Brugeravatar
Viggoman
 
Indlæg: 1031
Tilmeldt: fre 5. okt 2007 11:34
Geografisk sted: Hareskovby

Indlægaf hasse » man 9. mar 2009 20:36

Danny.
Nærværende indlæg må under ingen omstændigheder misforståes.
Og SLET IKKE som en \"kritik\" af dig:

Da jeg læste om din mx'ers \"endeligt\" (ihvertfald dit ejerskab), fik jeg næsten kuldegysninger.

Du har jo lavet meget på din dyt. Og du har i den forbindelse været under vogn mange gange.
Og må da- går jeg ud fra - have observeret rustangreb.
Eller checket, OM der var begyndende angreb.

Du skriver bl.a.,
\"Jeg vidste godt der var lidt rust i vangerne og sidepanelerne, men havde slet ikke begrebet omfanget\"

Har du betragtet alvorlige rustangreb som noget, der rammer andre ?

Hvad har du i din ejertid gjort for at standse igangværende rustangreb?

Hvad har du generelt gjort for at hindre rustangreb?

Svarene vil måske være medvirknede til at andre ikke kommer i samme situation og efterfølgende behov for psykisk førstehjælp.
Hasse
1990, Crystal White.
hasse
 
Indlæg: 3950
Tilmeldt: lør 10. apr 2004 22:21
Geografisk sted: Den anden Verden

Indlægaf Danny » man 9. mar 2009 22:08

> Hasse

Det hele er en kombination af, at jeg ikke har taget rusten med den alvor jeg burde (denial) og at jeg ikke vidste den var så gal som den var. Jeg har nemlig været dernede en del gange og har derfor også set rusten, men der var vitterligt ikke særligt meget.

Da det er min første bil og dermed mit første bekendtskab med rust, havde jeg en forkert opfattelse af hvorledes rusten skal udarte sig, førend det er alvorligt. Jeg troede det var overfladerust og siden jeg aldrig har fået nogen påtale til syn, levede jeg lykkeligt videre i den tro og tænkte at jeg nok hellere måtte få den undervognsbehandling inden det udvikler sig. Men rusten kom jo åbenbart indefra og Andreas sagde da også at den tidligere ejer havde skjult det godt med nogle kortsigtede løsninger, der nu havde mødt deres pensionsalder.

For at besvare dine spørgsmål så har jeg ikke gjort nævneværdigt for at forhindre rust, udover at vaske undervognen hver gang jeg vaskede bilen. Dog fik forbroen og bærearmene den store tur med sandblæsning og metallisering da jeg skiftede bøsninger og alligevel havde adskilt det hele, så de dele ser ruster ikke medmindre nogen slår hul i dem. Dem overvejer jeg faktisk at montere på den nye bil, nu hvor jeg har lagt det arbejde i dem, pånær forbro.

Så kort og godt har uvidenhed og god gammeldags dumhed fra min side været skyld i fadæsen, mest det sidste faktisk.

Planen er nu, at få Andreas til at ordne det småtteri der er på den nye ved den næstkommende ferie og så sende den til undervognsbehandling straks derefter. Og så skal den ellers til regelmæssige efterbehandlinger/tjek efter de forskrifter Pava nu har. På mellem sigt vil jeg så spare op til en komplet lakering, adskille bilen og så lade en lakerer gå amok.

Det var egentlig en foruroligende information Andreas havde om mx-5'ere og rust generelt. Tilsyneladende har Mazda lavet en elendig samling af to plader metal ved bagskærmen, med så lille et mellemrum at det er næsten umuligt at komme undervognsbehanling derind. Til gengæld samler der sig nemt skidt og møg og så har man balladen lynhurtigt. Han havde gudhjælpemig en 2004'er inde til behandling for gennemtæring for netop det problem :!:
Hans erfaring siger derfor, at alle 5'ere får det problem på et eller andet tidspunkt, med meget få undtagelser. Han imødegår det selv med at svejse nye (galvaniserede hvis jeg husker ret) plader i med et sådant mellemrum, at det let kan beskyttes.

> Viggoman

Den gamle er ikke sat til salg og bliver det heller ikke før jeg har stjålet de dimser jeg gerne vil beholde og sat dem på den nye. Jeg håber jeg kan begynder at splitte den ad i denne uge.
92' NA med AGX, Butterfly, Superpro og FM mounts.
Danny
 
Indlæg: 547
Tilmeldt: fre 29. apr 2005 13:25
Geografisk sted: Videbæk

Indlægaf hasse » tirs 10. mar 2009 00:58

Jeg tror, jeg ved, hvad det er for en \"samling\" Andreas tænker på.
Hvis det er den, har jeg også et eller andet sted set, at der kan bores hul, som man kan komme ind til området.

Er ikke sikker på, at det er i nedenstående link, men det er et godt link.

http://forum.miata.net/vb/showthread.ph ... panel+rust


ps.
Det var vist bl.a. (også) 9,10 og 11 - Monsoon 30th. nov. -jeg havde liggende inde i neuronsuppen.

http://forum.miata.net/vb/showthread.ph ... panel+rust
Hasse
1990, Crystal White.
hasse
 
Indlæg: 3950
Tilmeldt: lør 10. apr 2004 22:21
Geografisk sted: Den anden Verden

Indlægaf Sydvestjyden » tirs 10. mar 2009 10:52

Hej Danny

Du kan se den på den dba.dk under

http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.a ... d=59171088

Lidt handel skal der vel altid være plads til.

Jens Arne
Sydvestjyden
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: tirs 3. mar 2009 16:14
Geografisk sted: Bramming

Indlægaf AS DK » tirs 10. mar 2009 11:32

hasse skrev:Jeg tror, jeg ved, hvad det er for en "samling" Andreas tænker på.
Hvis det er den, har jeg også et eller andet sted set, at der kan bores hul, som man kan komme ind til området.



Jeg har lige haft min NB til undervognsbehandling hos Andreas. Tidligere har den fulgt Dinitrols behandling og er således forsynet med et antal huller til undervognsbehandling, men Andreas borede yderligere et par propper i ved det nævnte sted forrest i bagskærmene. Andreas benytter en lokal Pava-mand, som skulle være meget erfaren.
MX-5 1999 NB Jubii 2487 (nu med Rotrex kompressor fra CCR-Racing)
Brugeravatar
AS DK
 
Indlæg: 517
Tilmeldt: tirs 15. apr 2008 17:46
Geografisk sted: Trappen

Indlægaf PartyPhreak » tirs 10. mar 2009 15:40

Danny skrev:Jeg ville jo i fremtiden gerne tune på en 1.8'er, men de billigste ligger på de hundredetusine. Jeg har faktisk kun set én nede i det prisleje og den befinder sig ubelejligt nok helt ovre i den modsatte ende af landet. Så er det alligevel stadig mere rentabelt at lave det berømte swap, det kunne godt finde på en dag.


Jeg har lige solgt min 1,8'er.. Den var meget flot og original stand. Fik en brugtvognstest uden anmærkninger andet end lille hul i udstødningen. Undervognen var rustfri. Fik 84.000,- for den, så det er bestemt muligt at finde dem i dit prisleje.. Husk at det på godt og ondt er købers marked i øjeblikket...
Brugeravatar
PartyPhreak
 
Indlæg: 134
Tilmeldt: tors 15. apr 2004 09:07
Geografisk sted: Tåstrup, Storkøbenhavn

Indlægaf Claus » tirs 10. mar 2009 15:54

Husk at afmontere solskærmen i begge sider og sprøjt godt ind i de huller så A stolpen bliver godt fedtet indvendigt.
Mazda MX-5 Miata 10th Anniversary Model årgang 2000
http://autospeed.com/cms/A_109797/article.html
Brugeravatar
Claus
 
Indlæg: 1669
Tilmeldt: ons 31. mar 2004 17:21
Geografisk sted: Roskilde

Næste

Tilbage til Diskussion

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster