Jeg er ved at skifte udstødning på min 5'er og skulle bruge nye bolte til formålet. Jeg ville høre Superdæk ad, da jeg også skulle have pakninger. Som altid elsker jeg overkill, så jeg ville have rustfrie bolte/møtrikker.
Her sagde mekanikeren noget jeg ikke regnede med. Han påstod, at hvis man spænder den slags i rustfrit alt det man kan, så \"brænder det sig sammen\" og bliver nær umuligt at adskille uden vinkelsliber! Jeg havde ellers ingen vrøvl med at pille de rustfri bolte af FM's Butterfly, men nu var de heller ikke spændt alt hvad jeg overhovedet kunne.
Da han insisterede og i øvrigt ikke havde noget i rustfri, kom jeg derfra med almindelige bolte med kobbermøtrikker. Dem skulle jeg angiveligt altid kunne skille ad og han brugte det selv i hans privat fremstillede udstøninger.
Er det almen mekanikerviden, jeg har misset eller hvad?

