En lille undren fra de tyske motorveje
Jeg havde den glæde at prøve min MX5 1,8 Sport 2001 model af for fuld styrke på en tysk motorvej forleden. Det foregik med taget nede over en periode på ca. 10 kilometer på flad vej, så der var rigtig god tid. Speedometret nåede op på omkring 195 km/t, men på GPS'en var den ikke til at drive over 184-186 km/t. Det foregik i sjette gear.
Jeg undrer mig noget over, at jeg ikke kunne komme højere op i og med, at min bil er opgivet til at kunne klare 208 km/t. Og dækstørrelsen er ligesom resten af bilen original.
Jeg har ikke haft lejlighed til at prøve med taget oppe. Men jeg forventer, at tophastigheden her vil være noget højere. Luftmodstanden er jo formentlig ret afgørende - min MX5 har de originalt monterede stålbøjler bag sæderne. Mit indtryk er, at de bestemt ikke gør det bedre.
Har andre erfaringer med tophastighed med og uden tag?
ps. Min tidligere MX5 1,6 fra 1998 med 110 hk kunne klare 191 på gps med taget nede og fuldt feriepakket
vh
