BNI skrev:Hmm den forstår jeg ikke helt. Fordi udvalget er stort i DK så bliver prisen på en given mx-5 vel ikke mindre?
Som crv skriver, så er det faktisk sådan, det hænger sammen. Hvis udbuddet stiger eller efterspørgslen falder, så falder prisen til et lavere niveau. Læs evt. her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Udbud_og_e ... C3%B8rgsel
Det betyder endvidere, at hvis man har to markeder med den samme vare, men med forskellige udbud og efterspørgsler, så vil prisen være forskellig de to steder, og der kan tjenes penge på eksport/import med mindre, der er indført handelshindringer der enten forhindrer det eller gør det økonomisk uatraktivt (f.eks. told).
- Tom
Off-topic:
Hvis der importeres/eksporteres i vildskab, så vil markederne smelte sammen og prisen de to steder nærmere sig hinanden. Det var det, der var ved at ske, da bilproducenterne blev trætte af, at forretningsfolk eksporterede ny danske biler til f.eks. Tyskland.
Producenterne havde fastsat prisen lavere i DK pga. vores afgifter, der betyder, at danskerne generelt køber færre biler end folk i andre lande (fordi prisen inklusiv afgifter er så meget højere end uden). Så lidt lavere pris -> lidt lavere dækningsbidrag pr. bil, men større salg, hvilket giver et øget totalt dækningsbidrag i sidste ende (men stadig lidt lavere end i f.eks, Tyskland). Så vidt så godt.
Problemet opstod som sagt da folk begyndte at eksportere til Tyskland. Tyskerne fik billigere biler men fabrikanterne gik glip af penge, idet det tyske marked som ovenfor beskrevet var mere lukrativt end det danske. De truede så med at hæve prisen på det danske marked til det internationale niveau for at stoppe handlen, men det skete ikke helt, da det deraf faldende salg ville koste bilfabrikkerne mere end de ville vinde. Enden på det hele er sandsynligvis blevet, at de tyske bilpriser er faldet en lille bitte smule samtidig med, at de danske er steget lidt, hvorefter det hele har fundet et stabilt niveau, hvor alle tjener mest muligt.