Her er så løsningen fra Toyota
Der er nemlig mindst tre måder at standse bilen på, men det kræver, at man bevarer overblikket og holder hovedet koldt, når bilen accelerer uden varsel.
- Hvis man bliver ramt af panik, kan man hurtigt få bremserne kørt varme, hvis man ikke træder hårdt nok på bremsen. Og så forsvinder bilens bremseevne, forklarer kommunikations-chef René Mouritsen hos Toyota i Danmark.
Han mener, at det er ret enkelt at stoppe en Prius, hvis speederen har sat sig fast.
- Sæt gearvælgeren i neutral, brems, kør ind til siden og sluk motoren.
Der sker intet ved at sætte gearvælgeren i neutral - motoren gasser op, men en begrænser sikrer, at motoren ikke drejer over og brænder sammen.
Man kan også vælge at træde hårdt på bremsen uden at sætte bilen i frigear. Bremserne er meget stærkere end motoren. Det gælder altså om at træde hårdt på bremsen.
Når man så holder stille, slukker man motoren ved at holde stop/start knappen inde i nogle sekunder.
Den sidste - og dårligste løsning, er at slukke motoren mens bilen kører. Det slår nemlig servo-virkingen fra i både bremser og styretøj, så bilen bliver tungere at bremse og styre.
Kilde:
http://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyhede ... z0iTADirWg