Endnu en \"Bilka-bule\".
Jeg skal nok skåne jer for at fortælle om en hændelse for en lille uge siden ved 23-tiden.
Hørte et brag - smadret rude - fra den tilstødende stue.
Røg derind og så en arm/hånd forsvinde gennem ruden med min mobiltelefon.
Ud på gaden med et baseballbat. Ikke en sjæl at se.
(Nå så fortalte jeg det alligvel).
Til sagen:
Har fået endnu en bilka-bule uden adressat i forruden.
Er dødtræt af både hærværk/rudeknusetyveri (ja det kalder politiet det) og buler.
Har derfor lavet en undersøgelse om begrebet \"privat aholdelse\":
\"\"\"\"
Ved en privat anholdelse skal man ikke nøjes med \"at appellere til gerningsmandens sunde fornuft\", men pågribelsen (eller tilbageholdelsen) \"skal foregå med så meget skånsel mod en pågældende, som øjemedet tillader\".
Private har nøjagtig samme beføjelse til at anvende magt som politiet i tilfælde af en anholdelse, men bagefter skal den anholdte \"uopholdeligt\", dvs. så hurtigt som muligt, afleveres til politiet.
De nøjagtige regler om private anholdelser findes i retsplejelovens § 755, stk. 2. Hele bestemmelsen lyder således:
§ 755. Politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre.
Stk. 2. Samme beføjelser har enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.
Stk. 3. Finder opløb sted, hvorunder der øves eller trues med vold på person eller gods, eller er slagsmål, hvori flere har deltaget, resulteret i drab eller betydelig legemsbeskadigelse, og den eller de skyldige ikke med sikkerhed kan udpeges, kan politiet anholde enhver, der er til stede, og som kan mistænkes for strafbar deltagelse.
Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 5. Efter politiets begæring kan beslutning om anholdelse træffes af retten.\"\"\"\"\"
Så hvis jeg får fat i en \"gerningsmand\" ved jeg, hvad jeg vil gøre:
For en sikkerheds skyld vil jeg med \"høj, fast stemmeføring\" sige: \"Du er anholdt\".
Når fyren - som jeg går ud fra, at det er - svarer: \"Du kan rende mig i røven\" (hvis altså han er dansker) og begynder at gå/løbe, får han et gok oven i hovedet med et baseballbat.
(Måske skulle man ha' en diktafon - klar til brug -liggende ved hoveddøren sammen med battet.).
